Fod, sved og tårer

I dag er jeg blevet kaldt både "Smelly, sweaty og uptight." - af den samme mand. Midt på Powell Street, hvor turister har travlt med at fare vild og storshoppere har sat rundsavene på turbospeed for at komme først til det største tilbud. Han gav mig sit business kort og forklarede, at han er ved at lave en film om kvinders stinkende, svedige fødder. Derefter erklærede han, at jeg lignede den perfekte kandidat til en hovedrolle i filmen. Selvom hans charmerende beskrivelse af min størrelse 37 holdt vand – det må jeg ærligt og ærgerligt erkende - var jeg alligevel ret chokeret over, at han kunne spotte det på afstand. Midt i et menneskemylder, havde mine fødder, i sine udtrådte såler, udstrålet autentisk klamhed, som han ikke kunne lade passere.
Jeg slog blikket ned i asfalten, halvt skelende på mine ildelugtende tæer, der krummede sig i flovhed. De havde lidt et knæk i fodtilliden. Så sagde han, at jeg skulle kigge ham i øjnene. At blive forlegen ville bare gøre det hele værre, mente han. På dette tidspunkt blev jeg en smule irriteret på hans ligefremme attitude, som er temmelig udansk og derfor svær at forholde sig til. Jeg takkede pænt nej til en fremtid som skrækindjagende fodfilmstjerne og forklarede, at jeg er genert anlagt, når det gælder kombinationen af film og fodsved. Så sagde han, at enhver kvinde fra Californien ville have sagt ja – "But you women from Europe are just SO uptight!" Den frembrusende fodfetishfilminstruktør forlod mig i måbende tilstand, med en snigende trang til både at hugge en hæl og klippe en tå.

San Francisco er storleverandør af oplevelser der står i skarp kontrast til, hvad jeg betragter som dansk. Hvem ved, måske synes hele min omgangskreds i Danmark, at mine fødder er klamme. Men jeg får lov til at leve i lykkelig uvidenhed. Herovre får jeg det at vide. Af en fremmed vel at mærke. Den her pågåenhed, som findes i alle afskygninger, kan både virke skræmmende og befriende.
Mine tæer er begyndt at rette sig ud igen. De har fået intensiv tæer-apeutisk behandling i form af et fodbad og ser frem til at træde byen tynd med oprejst pande. Hvis den næste mand, der giver mig sit business kort, er selveste Jimmy Choo, er min fodtillid genoprettet.