Et Atlanterhavs bredde kan godt få én hægtet lidt af nyhedsstrømmen fra Danmark. Der sker noget besynderligt med interessen for begivenheder i moderlandet, når man er langt væk hjemmefra. Ved "nationale" sammenkomster med den danske enklave i San Francisco dyrker vi den "elendige" danske humor og et ubesejret drukgen, som ingen andre nationaliteter fødes med. Og det er sjovt nok aldrig Foghs Natokandidatur eller Bendt Bendtsens bestikkelse der optager os. Det er derimod uvæsentlighedernes gang, vi holder os nøje opdateret med. Jeg tror ikke man finder større fans af Xfactor end blandt udlandsdanskerne. Græd Mohammeds mor af lykke, da han strøg videre til finalen? Har Blackmann været på charmekursus eller lider jeg bare lidt af hjemve?
Personligt kan jeg afsløre at en bopæl udenfor Danmarks grænser har øget min interesse for hverdagstrivialiteter og mærkværdigheder i mit fødeland. Det er overskrifter som "Frimærkeforbund dropper snegleposten" der tiltrækker min opmærksomhed. Jeg synes det er fedt at læse om Amager Frimærkeklub, der har meldt sig ud af frimærkeforbundet, fordi en stigende del af medlemmerne bruger email til at kommunikere. Det får mig til at overveje, om medlemmer af De Danske Brevdueforeninger bliver påkrævet udelukkende at kommunikere via due-ruten.
Herfra skal der lyde et forsinket tillykke til Morfar Fogh. Hans lille Facebook opdatering omkring fødslen af hans barnebarn beviser, at han stadig er en vaskeægte hipster og ung med de unge, selvom han er rykket endnu et trin opad generationsstigen. Dét er akkurat så langt min interesse for dansk politik rækker for øjeblikket.
Jeg har forvandlet mig til en kuriositets-detektiv, der jagter det gakgakkede Danmark. Nyhedsstrømmen bliver nøje filtreret, så kun den allermest outrere del får lov at bane sig vej over Atlanten og ind i min domicil i San Francisco. Og Gud, hvor følte jeg min nationale stolthed stige, da jeg hørte, at en eftersøgt mand fra Haderslev blev fanget af politiet, fordi lugten af prut afslørede, at han havde gemt sig i et klædeskab.
Det fordrejede nyhedsperspektiv gør mig ikke mindre stolt af at være dansker – tværtimod. Jeg er pavestolt over at tilhøre landet, der i min nuværende optik gør "En Skør Skør Verden" til skamme.
Forårsfornemmelser eller tricktyv?
11 år siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar