Sparkling Silver Slippers versus Ymerdrys

Nogle dage kan beskrives med ét enkelt ord. Foreksempel "ymerdrys." Sådan en dag føles for det meste utroligt kort. Man vågner med et spjæt midt i et krampeanfald, der har sat sig i gårsdagens salsaben. Det var nemlig en af de dage, hvor man løj sig til en fortid som europæisk juniormester i standarddans. Sidst på aftenen begyndte man selv at tro på løgnen. Derfor kastede man sig ud i en vaks jitterbug med en halvanden meter høj mand, der ærligt talt burde have været bedre til at gribe.

Nu opdager man, at den fremmede arm ens hoved hviler trygt og hyggeligt på… er ens egen. Den sover bare. Man føler sig et splitsekund lidt kedelig, og tænker derfor, at der skal fyldes indhold på livet. "Jeg mangler ymerdrys," er den næste tanke. Så stirrer man tomt ud i luften de følgende tre timer, mens man undrer sig over, hvordan dunsten af Margarita kan bevæge sig fra bar til mund til hovedpude. De små brikker af minder dukker frem, indtil puslespillet næsten er samlet. Men hvor fanden er min venstre sko? Jagten på den helt rigtige ymerdrys varer resten af dagen, fordi tømmermænd nedsætter beslutsomheden.

"Ymerdrys" bliver sjældent overskriften på dagene her i San Francisco, selvom byen både byder på tømmermænd og salsaben. Der er sket noget med min beslutsomhed, efter at jeg har skiftet bopæl. Klokken 8 står solen skarpt ind af mit vindue og det fortsætter den med, indtil jeg har overgivet mig og står udenfor hoveddøren. Selv på dage, hvor en hovedamputation virker som en holdbar løsning, så lokker byens sære seværdigheder mere end opgradering af morgenmadsprodukter. Sidst jeg var på ugidelighedens rand tog beslutsomheden igen over. Vi tilbragte hele dagen på Galopbanen.

"One dollar day" betyder, at man kan proppe sig med en-dollars fadøl og en-dollars hotdogs serveret i aparte omgivelser. Heste ved navn Sparkling Silver Slippers og Ligtening Ball rides af bittesmå jockey mænd, der ville gøre sig som elendige jitterbug dansepartnere. En postkasserødklædt trompetist annoncerede hvert løb. Han havde en hel del kunstnerisk råderum. I hvert fald bød repertoiret både på temamelodierne fra The Simpsons og Star Wars.
Kombinationen af næsten gratis fadøl og frit udsyn til naturens egen varmelampe gav gambler genet et ekstra nøk opad. Jeg har nu erfaret, at min ludomani også omfatter en "quientella" satsning på galopbanen. Jeg aner intet om, hvad "quientella" spillet går ud på, eller hvad der foregik efter krikkerne forlod startbåsene. Men euforien ramte mig hver gang. Damer i fjerklædte giganthatte og mænd med ildelugtende cigarer skreg, som om deres liv afhang af det. Min arm hu-hu-hujede med, mens jeg råbte "Kom nu for fanden, dig den prikkede Shetlænder, eller hvad dælen du er!"- Jeg har nemlig kun været "hestepige" en enkelt dag i Djurs Sommerland. I det næstsidste løb kom 9eren ind som vinder. Mine 2 dollars forvandlede sig til 7 og jeg var solgt.
Søndag på galopbanen var dejligt lang. Sådanne dage føles tilpas indholdsrige til, at jeg kan sige godnat uden at fortryde, at jeg er 24 timer tættere på min dødsdag. Ymerdrys dage føles ligesom lidt mere spildte. I San Francisco er der længere mellem ymerdrys dagene og kortere vej til at træffe en beslutning.